Nice, april 2001 Det var pŒ sin vis tilf¾ldige omst¾ndigheder der ledte til at jeg kom i rutschebanen i San Remo. SŒdan mŒtte det n¾sten v¾re, for jeg skal nok indr¿mme at om jeg havde kunnet planl¾gge og forberede mig lang tid i forvejen, kunne min eftert¾nksomhed let have forhindret at projektet overhovedet blev fuldf¿rt. Jeg har aldrig tidligere v¾ret i en rutschebane eller deltaget i andre former for hurlumhej, og jeg har altid til en vis grad set ned pŒ den slags og opfattet det som skryderi. Men nu hvor jeg selv har pr¿vet, og kender den svimlende fornemmelse af stolthed og lettelse det er at tr¾de ud af vogntoget efter en endt rutschebanetur, den beruselse det er at f¿le adrenalinen d¿nne frem og tibage i kroppen --- nu bagefter, siger jeg, har jeg fŒet et andet blik pŒ sagen og en bedre forstŒelse for de mennesker der betaler penge for den slags oplevelser. Men her f¿lger nu, med mine egne ord, beskrivelsen af min bedrift. Andrea og jeg var pŒ en kort turistrejse til San Remo, i selskab med vores venner Jan og Clothilde. Vi kom gŒende hen ad den smukke strandpromenade og kiggede ud over det sk¿nne Middelhav, og det var en solskinss¿ndag og alt Œndede fred. Men henne hvor promenade ender og havnen begynder ligger rutschebanen, og den hedder Grand Canyon! Ligesom sŒ mange andre menneser der var ude at spadsere, standsede vi op for at betragte spetaklet, og vi stod en god stund og lod blikket f¿lge det lille vogntogs bruske bev¾gelser, og lyttede til deltagernes frydefulde skrig nŒr toget k¿rte ned ad det stejleste sted eller kastede sig ind i tunnellen i et brat sving. Som vi stod der og snakkede frem og tilbage spurgte Andrea pludselig, mest i sp¿g, om jeg ville med en tur i rutschebanen. Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men jeg blev ganske alvorlig til mode, og min stemme sk¾lvede af beslutsomhed da jeg sagde: "Ja, lad os g¿re det!" Min beslutning kom tydeligvis bag pŒ selskabet, og der blev nu en snakken frem og tilbage om hvordan og hvorledes det nu skulle gŒ for sig. Det blev besluttet at Andrea skulle k¿re med mig i samme vogn; jeg indsŒ det rigtige i dette, for Andrea havde tidligere k¿rt i rutschebane, og ved at have hende ved min side kunne hendes erfaring komme mig til nytte hvis der skulle opstŒ en kritisk situation. BŒde Jan og Clothilde afslog sig fra at ledsage os. Clothilde erkendte ¾rligt at den slags ikke var noget for hende, medens Jan undslog sig med at han tidligere havde pr¿vet h¿jere og farligere rutschebaner. Jeg overh¿rte storsindet hans pŒstand, for jeg vidste at den ikke var beregnet pŒ at nedg¿re min bedrift, men snarere var at betragte som en slags psykologisk forsvarsmekanisme mod at tabe ansigt. Tilgeng¾ld blev det arrangeret at Jan fik mit kamera til lŒns og fik instrukser om at fotografere mig det sted hvor det bedst lod sig g¿re. Der fulgte nu en lang venten hvor vi k¿bte jeton'er og stod i k¿ --- der var flere der havde fŒet samme idŽ som jeg. Men endelig blev det vores tur, og vi kunne tr¾de op pŒ perronen hvor det lille vogntog hold parkeret. Inden jeg gik om bord i toget unders¿gte jeg n¿je dets konstruktion, og det undgik ikke min opm¾rksomhed at kontroll¿ren kastede mig et anerkendende blik. Skinnerne var cirkul¾re i tv¾rsnit og toget havde hjul der greb om skinnerne bŒde fra oven og fra siderne, sŒdan at selv i de bratteste sving ville det kunne holde sig pŒ sporet. Der var seks vogne i toget, hver med fire pladser; foruden Andrea og jeg var der en halv snes andre passagerer --- hovedsageligt b¿rn i alderen 5-10. Vi blev anbragt i den bageste vogn, og kontroll¿ren kom og st¾ngede os fast under en jernstang. Der var mange mennesker som stod udenfor afsp¾rringen og sŒ pŒ --- mest for¾ldre der muntert vinkede til deres b¿rn. Men jeg bem¾rkede at der ogsŒ var mange der pegede efter mig, og indbyrdes vekslede kommentarer, og der var ingen tvivl om jeg vakte opsigt og beundring. Jeg holdt mig rank i s¾det, men pr¿vede i¿vrigt ikke at lade mig m¾rke med noget, og jeg afstod fra at vinke eller smile un¿digt. SŒ gik starten, og toget begav sig ud pŒ sin rundtur som skulle tilbagel¾gges to gange. Det f¿rste stykke gik st¿t opad, og i takt med vi langsomt kr¿b op mod banens h¿jeste punkt f¿lte jeg ogsŒ pulsen stige. Oppe fra toppen kunne vi se ud over Middelhavet, og det blik prentede sig ind i min erindring som om det skulle v¾re det sidste jeg kom til st se... Pludselig gik det nedad med v¾ldig fart, og alle dimensioner gik i Žt. Mit holdepunkt, i bogstavelig forstand, blev den jernstang som holdt mig fast i vognen, og som jeg kramagtigt klamrede mig til. Sk¿nt jeg havde ¿jnene lukkede det mest af tiden kunne jeg ikke undgŒ at bem¾rke hvordan toget kastede sig rundt i svingene, og oplevelsen blev forst¾rket af b¿rnenes glade skrig og bremsernes hvinen. Da f¿rste omgang var overstŒet og da vi passerede perronen hvorfra vi var startet havde jeg ¿jnene vidt Œbne og jeg vinkede stolt ud til publikum. Jan tog et billede af mig og nŒr det bliver fremkaldt mŒ det vidne om min bedrift. PŒ anden omgang var jeg langt mere bevidst om hvad der gik for sig, og jeg havde overskud til at danne mig et bedre billede af det skuespil jeg var hovedpersonen i. Rampen som toget k¿rte op ad var meget stejl, n¾sten 30 grader vil jeg tro, og det var just gr¾nsen for hvad det lille tog kunne klare. Stigningen op til banens h¿jeste punkt var vel n¾sten fire meter, og oppe fra toppen kunne vi se, ikke bare Middelhavet, men ogsŒ det meste af den banestr¾kning der lŒ foran os. Fra toppen gik det brat ned --- det var tydeligvis rutens v¾sentligste h¾ldning, og denne gang kunne jeg yderligere forstŒ hvorfor det f¿ltes sŒ vildt: toget bremsede nemlig slet ikke f¿r det var halvvejs nede af bakken. Efter den store bakke gik det med j¾vn fart hen langs en lang kurvet str¾kning hvor lokomotivet pulsede smŒ k¾kke r¿gskyer op af sin lille skorsten, til stor forn¿jelse for b¿rnene, og derefter kastede det sig i et brat sving ind i tunnellen. Vi befandt os nu pŒ indersiden af det bjerg vi f¿r havde v¾ret pŒ toppen af. Langs den ene side af tunnellen var der smŒ vinduer ud mod strandpromenaden, men alligevel f¿ltes solen bl¾ndende st¾rk da vi kom ud af tunnellen. Herfra var der mŒske omkring ti meter tilbage af turen, og de forl¿b uden jeg egentlig f¿lte trang til at lukke ¿jnene, sk¿nt togets h¿je fart nok kunne have berettiget det. Efter en sidste farefuld opbremsning hold toget endelig ved perronen. Turen var ovestŒet! Jeg var glad ved at slŒ jernstangen til side og tr¾de ud og m¾rke fast grund under f¿dderne, og jeg svajede fra side til side af henrykkelse. Jan og Clothilde trykkede min hŒnd da jeg kom ud gennem afsp¾rringen, og de spurgte nysgerrigt hvordan det var gŒet, og hvordan jeg havde det. Men jeg var sŒ overstadig at jeg dŒrligt kunne svare --- jeg vil tro mit hum¿r talte for sig selv. Nu mŒtte vi hen og fŒ os en fad¿l, og sŒ mŒtte jeg underholde selskabet med f¿rstehŒndsberetninger om mine indtryk undervejs. Nu har jeg altsŒ pr¿vet det! Men sk¿nt det er en storslŒet oplevelse er det indenlunde oplagt jeg bryder mig om at gentage den lige med det f¿rste --- der er jo mange andre givende g¿remŒl her i livet. Joachim.